Festen

fest 2Klar til fest. I er blevet vist rundt af den ansvarlige for udlejningen. Har fået svar på alle spørgsmål. Nøglen til Bred Kulturhus er blevet udleveret til jer. I ankommer lidt over middag lørdag. Maden laver I selv. Varerne bæres ind i køkkenet. Det store kølerum fyldes op med drikkevarer, grøntsager og fisk og kød. I får brug for alle fem induktionsplader og den store ovn. Et stort udvalg af skåle og køkkenredskaber.

Der er masser af bordplads, hvor I kan stå og snitte og skære.
I tænder for opvaskemaskinen. Den er hurtig varm og klar til brug. Vandbeholderen over den store kaffemaskine bliver også tændt, så den er klar til at levere kaffe. Inde i den store sal med kunst fra skiftende kunstnere på væggene er der helt tomt. Men I har lavet en plan for, hvordan bordene skal stå. I begynder at køre bordvogne og stole ind fra depotet i den lille aula. De to toiletter er udstyrede med håndtørrere, så I behøver ikke medbringe håndklæder - og sæbedispensere står der også fyldt op med sæbe.
I har ladet jer inspirere af billeder på hjemmesiden til borddækningen, og blomster, servietter, duge sammensættes flot med service, glas og bestik fra det lille depotrum ved siden af køkkenet. Herfra er der en dør, der fører ud til en lille baggang, hvor der er plads til sange og andre ting, I ikke lige bruger.
I har lejet rummet på 1. sal med. Her er der plads til at børnene til festen kan lege, når de ikke gider sidde ved bordet mere. Hvis vejret er til det, kan de også trygt lege i den aflukkede skolegård. Leg og boldspil er også muligt på de grønne områder bag Kulturhuset.
Maden er færdig, og gæsterne er begyndt at ankomme. De parkerer ude foran huset, på p-pladsen overfor og omme bagved, hvor et p-skilt viser vej. I gangen er der garderobe, og på infoskærme på toilet og i gangen, bliver husets sponsorer og de seneste nyhed om huset præsenteret.
Der er sat dæmpet musik på husets anlæg, og den hurtige internetforbindelse bliver også taget i brug.
Festen bliver rigtig god, og mange af gæsterne bliver og hjælper med oprydningen. Det går hurtigt med at få kørt stole og borde på plads. Opvasken klares også nemt. Flaskerne bliver smidt i flaskecontaineren ude foran huset. Affald og pap kommer i de to containere overfor køkkendøren. Rengøringen behøver I ikke tænke på, det er en del af lejeprisen. Alle er enige om at huset har været den perfekte ramme om festen, og flere af gæsterne har spurgt, hvordan man lejer huset. De kan bare klikke ind på www.bredkulturhus.dk :-)