• Default
  • Title
  • Date
  • Random
  • Fra skole til kulturhus I forbindelse med lukningen af Bred Skole vedtog byrådet i den gamle Vissenbjerg
  • Klar til fest. I er blevet vist rundt af den ansvarlige for udlejningen. Har fået svar på alle spørgsmål.
  • Støt vore sponsorer! De støtter os.Bliv sponsor og støt dit lokale kulturhus! Dit logo vil både blive vist her og

street
Bred Kulturhus er et hus med muligheder for mange forskellige aktiviteter. Kun fantasien sætter grænser. Der bliver holdt velbesøgte fællespisninger, foredrag og ferniseringer. Huset bliver lejet ud til fester i weekenderne.

Der er gospelkor, musikere, der øver, yoga og danseundervisning. Men der er plads til flere aktiviteter. Så send os en mail Hvis du har ideer til nye aktiviteter i dit lokalområde, eller hvis du bare har lyst til at give en hånd med.

Sjov kæmpe interaktiv skærm og fællesspisning

Torsdag d. 26. februar kl. 18 er der igen fællesspisning i Bred Kulturhus.

Denne gang har vi været heldige at få besøg af Kulturregion Fyns helt nye kunstinstallation ArtMobile. Det er en moderne og interaktive installation, der bringer samtidskunst og moderne teknologi ud i de fynske lokalsamfund på forsamlingshusturné.
ArtMobile er en seks m. lang og 2,2 m. høj skærm. Installationen består af ord, klassisk musik og symboler, der påvirkes af og ændrer karakter gennem publikums bevægelser. ArtMobile kan faktisk sammenlignes lidt med en forstørret Wii-oplevelse - se videoen: http://youtu.be/8l4CxTZ1sYI, der illustrerer, hvad ArtMobile er for en størrelse.
ArtMobile eksperimenterer med nye måder at formidle kunst på, så kunst bliver til en sjov og involverende oplevelse for forsamlingshusets brugere. Med ArtMobile får folk bogstavelig talt kunst og æstetik ind under huden, fordi de bruger kroppen til at male, dirigere og skrive med.
Brugerne får en ny forståelse for kunst gennem leg. Og æstetik bliver til noget sanseligt og nærværende i mødet med ArtMobile.
Samtidig er ArtMobile fascinerende og sjov for alle aldersgrupper. Og den er sjovest at lege med sammen med andre. Derfor er der tale om en social installation, som passer til forsamlingshusets fællesskabsånd. Den er moderne i sit udtryk og kan sikre, at den unge generation finder vej til forsamlingshuset, da det er oplagt at kigge forbi for børnefamilier, unge og bedsteforældre med børnebørn.

Kom og prøv ArtMobile sammen med lækker kødsovs med pommes frites og efterfølgende is. Det koster 60 kr. for voksne og 30 kr. for børn under 12 år. Drikkevarer sælges til meget rimelige priser. Tilmelding senest mandag d. 23. februar på 6039 6101.